Forside

Velkommen til Galleri Vida

Du søger original kunst til dit hjem – værker der er inspireret af det levede liv og som taler til de dybere lag i dig.

Du er et reflekterende menneske, nysgerrig på udvikling og på at arbejde med dig selv. Dit hjem betyder noget for dig – det er dit fristed, hvor du lader op og finder ro, før du springer ud i livet igen.

Du elsker at gå på opdagelse og finde ting, der er særlige og personlige. Ting som ikke bare er pynt, men som rummer en stemning og en historie.

Du længes efter et hjem, der føles som dit eget – fyldt med originalitet og kunst, der betyder noget. Kunst som rammer noget indeni dig, og som du kan genkende dig selv i.

Den slags malerier finder du her.

Mine værker tager udgangspunkt i alle aspekter af livet – både de lette og de tunge. Derfor kalder jeg mit galleri for Vida.

Vida betyder liv.

Mit univers er fyldt med farver og streger i bløde nuancer, men også med dybde, kontraster og tankefulde titler.

Måske er der et værk, der kalder på dig. Gå på opdagelse i shoppen og mærk efter.

De bedste hilsner

Udsnit af “Silencing thoughts” som findes i shoppen.